Når et menneske har været under pres,
kan der opstå en mærkelig stilhed bagefter.
Ikke en fred.
tomrum
hvor kroppen endelig slipper sit fokus.
Det er ofte dér,
den indre stemme træder frem.
Ikke som refleksion,
men som dom.
Den siger ikke:
Hvad kan jeg lære?
Den siger: Du er forkert.
Den stemme er ikke sandhed.
Den er et spor
af tidligere overlevelse.
At kunne høre den
uden at adlyde den
er ikke svaghed.
Det er modenhed.