Áss / Ansuz
As · guddom · åndedrag · stemme
Freys æt
Betydning
Ansuz er den kraft, der får det indre til at tage form i ord. Hvor Thurisaz er den hårde modstand, er Ansuz det, der bryder igennem som mening, tale og erkendelse. Den hører til stemmen, til åndedrættet og til det, der bæres fra det usynlige ind i det hørbare.
Det er ikke bare snak. Det er ord med vægt. Ord, der samler, åbner, kalder eller ændrer en retning.
Kraft
Ansuz bærer kraften i tale, inspiration og åndelig klarhed. Den er den formende lyd, der gør tanke til sprog og vilje til kald. Derfor har runen også noget af klar åbning over sig: det øjeblik, hvor noget bliver forstået, sagt eller hørt så klart, at det ikke længere kan tages tilbage.
Det er en levende kraft. Ikke tom lyd, men betydning, der går fra mund til øre og fra ånd til handling.
Hvad den står for
Ansuz står for tale, budskab, visdom, tilskyndelse og det rette ord i rette stund. Den peger på forbindelsen mellem det indre og det ydre, mellem erkendelse og udtryk. Det, der før var tavst, får stemme.
Den står også for lydhørhed. For det er ikke nok at tale. Man må også kunne høre det, der bliver givet.
Tolkning
Ansuz begynder dér, hvor det tavse kræver stemme. Et ord skal findes. En sandhed skal tales. Et tegn skal høres. Den spørger ikke bare, hvad du tænker. Den spørger, hvad du tør give lyd.
Ansuz er ikke tom tale.
Det er ord, der bærer ånd.
Betydningerne for den ældre futhark bygger på rekonstruktion, runedigte og senere nordisk/germansk tradition. De er ikke en samlet liste bevaret fra år 400.
